Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 155 - 156 - 157
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•341
lod aldrig sine Qvindfolk sove, førend de havde endt deres Arbeide,
og naar de skulde koge, og den som besørgede Kogningen vilde sætte
sig ned, bød han hende at staae op, thi han sagde, at naar man kogte
i siddende Stilling gik det for langsomt. Saaledes hvilede han ikke
før de havde naaet Enden af Reisen. Naar de kom ud af Fjorden
igjen, boede han om Vinteren ved Amerdlok, og da han tillige var en
udmærket Kajakroer, sov han ikke meget. Han lod endog sin Kajak
vadske reen indvendig. Omsider fik han en Søn, som ligeledes blev
vel opdragen og meget dygtig. Naar denne Søn skulde ud i Kajak
og de havde kogt Renskjod til ham, sagde han, at han ikke behøvede
at spise før han kom tilbage fra Fangsten. Engang saae Faderen
fra Land af hvorledes Sønnen satte Harpunen i en Sælhund, men
kæntrede og blev trukket ned. Da de kom til ham, var han bidt i
Ansigtet og død. Da Faderen havde seet dette, lod han sig sye nye
Klæder, satte sig derpaa hen og vilde hverken nyde Mad eller Drikke.
Naar de rakte ham noget, tog han det vel, men lagde det saa hen
igjen med de Ord: »naar hiin kommer tilbage, vil jeg spise.«
Saaledes døde han.
156. Iseraisorak var en frygtelig Kæmpe, som kom fra Akilinek
i en Baad tvers over Havet og landede ved Iluligsat. Han drog
derfra sydpaa langs Kysten og dræbte de Kajakker, som han mødte.
Ligeledes hvor han leirede sig paa Landet hos andre Folk, dræbte
han Mændene og røvede deres Qvinder. Han satte et Mærke i sit
Ansigt for hvert Drab han begik, og tilsidst var hans Ansigt ganske
blaat af Mærker. Omsider tog han Ophold i en smal Fjord, der havde
steile Fuglefjelde paa begge Sider. Han var meget lystig og pleiede
at raabe imellem Fjeldene for at høre Ekko. Tilsidst blev han saa
gammel, at han ikke kunde røre sig mere. Hans mange Børnebørn
pleiede at lægge ham ned i en Baad, tildække ham og roe med ham
hen imellem Fuglefjeldene, for at han skulde raabe. Men engang da
de havde bragt ham derhen, gav han ingen Lyd fra sig, og da de toge
Bedækningen fra ham, var han stiv og død.
157. En af Beboerne paa Narsamiut, ved Navn Itingitsok,
indøvede sig paa at blive Angakok, men vovede ikke paa at vise sin
Konst. Han søgte derfor eensomme Steder og bosatte sig ved
Kan-gerdlugsuak. Men nogle Folk fra Amerdlok, som ikke vidste, at han
ønskede at være ene, bosatte sig hos ham. De levede her godt om
Vinteren af Rensdyr og Lax. Itingitsok havde to Børn, en Dreng og
Pige, som vare saa behændige, at de kunde opløbe Rensdyr og stikke
dem ihjel. Engang henad Foraaret traf de deres Fader, som ellers
altid var tidligt paafærde, sovende. De søgte forgjæves at vække
ham, han blev liggende i flere Dage, og omsider lode de ham ligge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
