Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 136—170. Uddrag af forskjellige Sagn fra Grønlands Vestkyst. — Brudstykker af gamle Sange - 160 - 161
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•344
Om Foraaret drog han med sine Slægtninge til Pisugfik. Ankomne
der, sloge de Telt op, hvorpaa Tigak udbredte sit Rensskind paa
Gulvet, lagde Tælgen og det tørrede Kjød ovenpaa, og indbød sine
Modstandere til Syngestrid. Da de kom ind lagde han tillige en heel
Sælhund ved Siden af, og medens de spiste, gik han udenfor Teltet
og sang. Efter endt Maaltid kom han ind, stillede sig ligeoverfor sin
Modstander, dandsede og sang sin Nidvise. Da han begyndte at blive
hæs, endnu førend Visen var endt, sagde de Gamle: »det er første
Gang man hører Tigak synge, han skulde rense sin Hals lidt med et
Græsstraa, for at Ordene kunne komme frem.« Nu angreb han først
rigtig sin Modstander, og idet han begyndte at synge om sin Jagt
paa Landet, lod han hente den med Blod beplettede Pels, som han
havde brugt, og vedblev ufravendt at betragte sin Modstander.
Tilsidst begyndte denne at vende sit Ansigt bort, og da Tigak
bestandig vedblev, vidste han intet mere at svare. Saaledes blev Tigak
Seierherre.
161. Angakokken Kuanak var altid villig til at komme, naar
hans Naboer i de andre Huse kaldte ham til sig for at foretage
Aandebesværgelser. Engang vilde han begive sig paa Aandeflugt for
at see til sine fraværende Slægtninge. De slukkede Lamperne,
bukkede ham sammen med Hovedet til Fødderne, og brugte en heel
Fangerem til at omvikle ham med, hvorpaa de lagde ham paa Gulvet
og istemmede en Sang. Idet Kuanak Høi ud igjennem Taget kunde
de mærke den friske Luft, som strømmede ind. Han fløi hen over
Landet sydefter, saae til sine Slægtninge, som alle befandt sig vel,
og vendte derpaa tilbage igjen lidt ud paa Natten; men alt som han
fiøi hen imellem de høie Fjelde, kom en Amarsisortok ud af en
Klippevæg og fløi heu under ham, for at fange liam i sin Pose. Da han
var ganske nær ved at naae ham lod Kuanak sig falde ned i Vandet
paa en Fjord, og da han havde naaet Havbunden gik han videre under
Jorden. Imidlertid begyndte hans Efterladte at længes efter ham, da
det allerede var nær ved Daggry. Pludselig hørte de hans Stemme
under Jorden, som bestandig kom nærmere, og omsider dukkede han
op af Gulvet. Han fortalte derpaa hvorledes han havde fundet alle
ine Slægtninge i Velbefindende, men kun med Nød var bleven frelsts
fra en Amarsisortok, som forfulgte ham. En anden Gang vilde han
foretage en Aandeflugt nordefter. Da han paa samme Maade var fløiet
ud igjennem Taget, og de mærkede den friske Luft strømme ind, fløi
hans Tromme i Veiret af sig selv, svævede rundt i Huset, standsede
og faldt ned. I det samme hørte de hans Stemme udenfor, og da
de skyndte sig ud, fandt de ham liggende norden for Huset, halvt
ihjelfrossen i Sneen, og ved Siden af ham et gammelt Skindbetræk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
