Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 81—94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3G1
Efter den ene kaldes han Taitsiarsuak, og istedetfor Ingnersui’t nævnes Atliarutsit.
For-øvrigt er Sagnet, som de andre af lignende Indhold, noget dunkelt. Det vil bemærkes,
at Ilexen, som Angakokken fanger med Harpunen, er Aanden eller Gjenferdet af den
virkelige Iliseetsok eller Qvinde, som nemlig selv boer i et andet IIuus. Ligesom
Fortællingen om Indlandsboerne og om Maaneaanden, saaledes tænke Grønlænderne sig ogsaa
hos Ingnersui’t hele den huuslige Indretning, som hos dem selv.
82. Den stærke Mand paa K’erka, efter en Opskrift af Noah.
83. Niakunguak, efter en Opskrift af Aron.
84. Augpilagtok, efter 3 Opskrifter, af Kristoffer Nielsen, Kristian og Enos
Boasen. Ogsaa dette Sagn synes at grunde sig paa en lokal Begivenhed. Kangek var
fordum meget beboet, og et hyppigt Mødested for langveis Heisende. At Godthaabs Fjoid
fryser til, hører til store Sjældenheder. Vandringen over Isen til de nævnte Fjorde er
Sagnoverdrivelse, da der er 10 —16 Mile til det Indre af dem.
85. Den store Bueskytte, og 86. Orsuatsiak, begge efter en Opskrift af
Albrecht Beck. Det her omtalte Bjerg, Pisigsarfik, maa ikke forvexles med det i
Godt-haabs-Fjord (see Sagnet G8).
87. Den fattige Enke paa Agpamiut, efter en Opskrift af Kreutzmann.
Dette Sagn er dog neppe lokalt, men synes at være et Eventyr af en mere almindelig
moralsk Tendens (see Sagnet 30).
88. Kagsuk, efter en Opskrift af Kristian Hendrik. Dette Sagn er udentvivl
ogsaa blot lokaliseret. Det synes som om der maa existere et mere almindeligt Sagn om
Kagsuk, hvis Navn sammenstilles med Kagsaksuks (Sagnet 1), og ligesom dennes er
knyttet til flere Steder paa Kysten, hvor man paaviser Levninger af hans Huus.
89. Den stærke Mand paa Isortokfjordens Umanak, efter en Opskrift af
Kristian paa Kangek. Forsaavidt dette Sagn skulde grunde sig paa en virkelig bestemt
Person eller Begivenhed, maa det vel antages opstaaet ved en af den samme Angakok
udsmykket Beretning om Maaden, hvorpaa han bragte sin forulykkede eller skindøde Søn
ilive, sammenblandet med hans Aandeflugter, og paa anden Maade forvandsket.
90. Kanginguak, efter en Opskrift af Kristian. Den første Deel af denne er
ligesom Nr. 6-1, og derfor udeladt.
91. Kigdlinararsuk, efter en Opskrift af Kristian.
92. Manden paa Karusuk, ligeledes. Huuspladsen Karusuk ligger paa en høi
og henved 5 Mile lang 0 inde i Godthaabs-Fjord. Kangek ligger omtrent 6 Mile derfra.
Med Hensyn til Veilængden hersker lier ogsaa den sædvanlige Lyst til Overdrivelse.
93. Om Beboerne af Ikermiut-Øerne, efter en Opskrift af Jeremias.
Iker-miut ere nogle låve Smaaøer i det aabne Hav udeufor den saakaldte Frederikshaabs
lis-blink, en af de ødeste Egne af Grønlands Kyst.
94. Kigutikak, efter en Opskrift i Kraghs Samling. Slutningen er ganske som
Nr. 4, i hvilket en Mand bringer Metalsager hjem fra Indlandsboerne, og derfor udeladt
som aabenbart taget herfra. Forøvrigt er denne Fortælling det eneste Spor, som har
kunnet findes om de Menneskerov, som Europæerne i tidligere Tid stadig begik i
Grønland, tildeels vist endog for at vise de Indfødte frem for Penge i Europa. Denne
Omstændighed, tilligemed den besynderlige Skildring af Opholdet i Europa, viser hvor
overordentlig fjern hele den europæiske Verden ligger for de Indfødtes Tankegang. Efter al
Rimelighed ligger der her en bestemt Begivenhed til Grund; men først har
Grønlænderen, der af Hvalfangeren, som tog ham med, er bleven behandlet som en Abekat, faaet
høist forvirrede Begreber om hvad han har seet, dernæst har han, ved at gjengive dette
for sine Landsmænd efter Tilbagekomsten, overdrevet det, og endelig have de senere
Fortællere omdannet Beretningen saaledes, at den kom til at passe efter deres Tilhøreres
Tankegang og Forestillinger, og den har saaledes modtaget den besynderlige Form, i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
