Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anmærkninger - 118—129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
•307
Mandskab til ITjælp for at tvinge dem. Naparutak var Grønlændernes Benævnelse paa
Fredrik Berthelsen (see Nr. 1U!I). Forøvrigt er den her meddeelte Fortælling, paa Grund
af dens Njlied, endnu ikke bleven til et egentligt Sagn, men er mere en ligefrem
Gjengivelse af hvad den nuværende Generation har hørt paa anden Haand. Den savner
derfor det eventyrlige Præg og er mere historisk. Et Sidestykke til denne Begivenhed
har jeg selv oplevet ved Julianehaab i Vinteren 1853-5-1, da Grønlænderne paa den
hernnhutiske Missionsplads Fredriksdal, under Paavirkning af en vis Mathæus, pludselig
løssagde sig fra Missionærernes Autoritet og stiftede deres egen Sekt. Mathæus var meget
anseet af selve Missionærerne, c g de havde endog bestemt ham til „Hjælper," da denne
uventede Begivenhed midt under deres rolige Sikkerhed traf dem som et Tordenslag.
Disse Fredriksdalske Grønlændere holdt deres egne Forsamlinger, nogle ansaae sig for
Engle, andre kunde indblæse den hellige Aand, andre lode sig slikke i Hænderne, fordi
de kunde see Naglemærkerne i dem. De sidste, som endnu holdt sammen, droge til en
anden Plads, hvor de blandt andet paa bare Been gik tilfjelds, og troede, at de skulde
fare til Himlen , kort sagt det Hele var ganske et Sidestykke til Habakuks Menighed.
Disse Begivenhsder vise paa en slaaende Maade, til hvilket sørgeligt Standpunkt de
Indfødtes Samfundsbevidsthed er sunken ved Europæernes Indflydelse. Saasnart den
europæiske Autoritet er hævet, savne de enhver Iiegel og Rettesnor og gribes af formeligt
Vanvid. Vel have ogsaa tilfældige Omstændigheder været medvirkende til at fremkalde
hine uhyggelige.Begivenheder, men naar man sammenligner sligt skrækkeligt Uvæsen med
Grønlændernes tidligere Samfundstilstand, der i mange Henseender kan siges at have
været mere kristelig og broderlig end den, der Hilder Sted i kristne Stater, kan man dog
ikke andet end sørge over de ædle Kræfter, som forsætligt ere blevne tilintetgjorte for
at tilfredsstille europæisk Herskes)ge og skaffe nogle enkelte Europæere en sorgløs
Tilværelse.
119. Nogle Iieisendes mærkværdige Vandring over Landet ved
Godt-haab, efter en Opskrift af Johannes Poulsen. Ifølge Oplysninger, som Andes i
Inspektoratets Archiv, vilde i Aaret 1701 Besætningen af en Baad gaae over Iis og Land fra
Nappasok til Godtliaabs-Fjord, en Vei af omtrent 10 Mile De gik fra Nappasok den
Ilte December, og naaede Nugarsuk den 2(ide December, nemlig Kolonist Hans Olsen
(af Grønlænderne kaldet Tivagajukj og 2 Piger, efterat 4 Personer vare blevne liggende
paa Veien.
120—129. Forskjellige Sagn, fortalte af Indfødte i Labrador. Af
disse ere Nr 120 — 125 fra Albrecht, Nr. 12<> fra Erdmann og Nr. 127 og 128 efter
Opskrifter fra liver af dem. Kagge synes at være det samme som det grønlandske Kagse,
der forekommer i Nr. 5(i. —■ Nr. 129 er sammenstillet efter flere Opskrifter. Det
fremmede Folk, som de Indfødtes Forfædre have fordrevet, kaldes i dem deels „die
Grön-länder," deels „die Tunnit." Det sid>te er aabenbart det samme som Grønlændernes
Tornit (Eukelttal: tunne’O, hvilket vi have oversat ved Indlandsboerne. Ligeledes
omtale Eskimoerne ved Cumberlaud-Inlet Indianerne under Navnet „Tunnudlermiut." I
Sa gnet 24 om Javraganak, soin vi have modtaget fra Albrecht i det labradorske Sprog,
med tilføiet tydsk Oversættelse, kaldes ç-n Indianer paa labradorsk: Aullak. Her maa
altsaa en Misforstaaelse finde Sted. Det bemærkes, at Missionærerne, for at faae Sagnene
at vide, specielt have udspurgt de Indfødte om, hvad de vidste angaaende Grønlænderne,
der vare dem bekjendte fra Mjssionsberetningerne som boende hiitisides Havet.
Uforklarligt er det tillige, atluunit beskrives som et Folk, der blev fordrevet deels til
Yder-øerne, deels nordefter, altsaa netop det omvendte af hvad der skulde være Tilfældet med
Indlandsboerne. Det er vel heller ikke umuligt, at der herunder skjuler sig meget
for-vandskede Erindringer om Folk af europæisk Stamme, som i gammel Tid kunne have
været bosatte i Nordamerika.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
