Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 ØDEMARKSKROEN
»Den Sup var Norden værdig!’ skreg Svenskeren
og smed sin Spølkum hen ad Bordet.
Og som Drikkelaget skred frem, steg ogsaa Stemnin-
gen. Fin-Kællingen begyndte at tage Dansetrin paa Gul-
vet, og Finnen og Nordmanden kom i Klammeri. De
raabte højt og talte hurtigt i Munden paa hinanden ;
men da det var Finsk, forstod jeg intet deraf. Naturlig-
vis trak de Kniv til sidst, men da de var for fulde, vilde
der ikke rigtig komme Gang i Slagsmaalet.
Kromadammen især nød Klammeriet; hun var gle-
det ned paa Gulvet. Rødøjet, fuld og spyttende frem
for sig var hun gribende i sin Hæslighed.
Paa dette Stadium af det skandinaviske Symposion
bad jeg Såderberg om at gøre Slæden rede. Og saa fort-
satte vi vor afbrudte Jagt efter Swonni.
»Herren fårstår vål, hvarfor dom slog’s?" spurgte
Soderberg, da vi var komne ud paa Vejen.
»Ja, de var jo fulde," svarede jeg.
»Ja, det forstås. Men nu gålder det allt nattkvar-
teret; krågaren hår brukar få nåja sig med golfvet!
(s
Men kårringa — — — hæ, hæ, hæ!"
Endnu et Stykke hen ad Vejen kunde vi høre dem
raabe og skændes deroppe. Men snart døvede Stormen
vore Øren, og Sneen føg ind over os og tvang os i Ly
under Renskindene.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
