- Project Runeberg -  Lapland /
33

(1907) [MARC] Author: Knud Rasmussen - Tema: Sápmi and the Sami
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EN NAT HOS TUORMINEN 33

Først hen paa Morgenen vaagnede jeg ved en under-
lig tør, skrattende Lyd, der kom fra et Menneske, som
var ved at kvæles. Jeg fik rejst mig over Ende, halvt
vaagen, halvt sovende, og skimtede de utydelige Om-
rids af Tuorminens Hoved; jeg laa lige under hans
Seng.

Han havde om Aftenen talt om, at det var galt fat
med Lungerne, og nu saa jeg, hvorledes han stakaan-
det laa og snappede efter Vejret under et Hosteanfald.

Jeg vilde lægge mig om paa den anden Side for at
sove videre, da jeg fik Haanden i en klæbrig, vaad
Masse, der havde samlet sig paa mit Bryst: Den gamle
havde i Mørket taget mit Bryst for Gulvet ….

Jeg fo’r i Vejret og løb over noget blødt, der gav
efter; det var Sovekammeraterne. Men henne ved Dø-
ren faldt jeg over Svenskeren og løb Panden mod Dø-
ren, der fløj op og slap mig ud i den friske Luft.

I Hytten blev der megen Larm. Efter forskellige Gis-
ninger over Grunden til mit pludselige Hastværk hørte
jeg, at Ordet Mavepine druknede i hjertelig Latter.
Lidt efter snorkede alle videre igen.

Jeg kastede mig i Sneen og rullede mig hen over
Vejen; og da jeg ikke havde Lyst til at udsætte mig
for Gentagelser, spændte jeg mine Ski paa og løb over
Fossen ind i Skoven …

Dag brødes med Nat, og Stjerner og Nordlys stod
blegnende for Morgenskæret.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:23:19 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rklapland/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free