Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 VORE DAGES LAPPER
Lunet falder over dem, gør dygtigt med Indkøb, ser
man dem gerne i Forretningerne. Man ved blot paa
Forhaand, at Lapperne skal have Betænkningstid. Der
kan gaa Dage hen, før de kan bestemme sig til noget
endeligt: Valg. Først vil de have Spændingsnydelsen
og Fornøjelsen af at prutte. Lige saa snart en Handel
er afsluttet, er den pirrende Uvished, som optager dem,
jo ogsaa forbi. Og Lapperne forstaar netop at nyde alt,
hvad der optager dem i Langdrag.
De kommer stilfærdigt ind i Butiken og slænger sig
ligegyldigt hen over Disken; kommer Købmanden hen
imod dem, ryster de blot en Smule genert paa Hovedet
og ler. Henne fra deres Krog gør de deres Iagttagelser
og Overslag ; deres Øjne løber fra Vare til Vare, alle bro-
gede Sager først og fremmest. Spørger man dem om,
hvad de vil have, ryster de blot paa Hovedet med en
Mine, som vedkom intet af det hele dem det aller-
mindste.
I gamle Dage forstod man anderledes at faa en Han-
del paa Gled. Man hældte Brændevin i dem. Ofte kunde
man paa Købmandens Loft finde hele Skarer af Kun-
der, der sov Rusen ud. Det hændte ogsaa undertiden,
at de maatte lade sig nøje med en Snedrive. Og det var
forbavsende, hvad de kunde taale i Fuldskab.
En Morgen fandt man saaledes en Lapkvinde med sit
14 Dage gamle Barn i en Vejgrøft, begravede i Sne; de
havde ligget der hele Natten. Moderen var trimlet der-
ned i en Rus. Men hverken Kone eller Barn fejlede det
allermindste, da man fandt dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
