Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR, DER GLEMTES 85
er bred og rynket og gennemløben af svulmende Aarer.
Øjenbrynene er mørke og tætte, Øjnenes Udtryk skarpt
og hvast, Næsen stærkt kroget, Ansigtet aflangt, magert
og mørkt i Farven, Hagen spids, Munden bred, Tænder-
ne store. Ansigtets Udtryk er arrigt og vredt. Hendes
Krop er knoglet og stærkt senet. Fødderne er løse og
dinglende i Gang og Spring. Stemmen er høj og skarp.
Hun er klædt i en tynd, hvid Dragt, der er noget op-
skørtet.
Begge disse Enker fødte Børn: Njavvis’s Hustru en
Søn, Attjis’s Hustru en Datter. Børnene voksede op.
En Dag, da Mødrene plukkede Bær sammen, sagde
Attjis’s Hustru:
»Den, som først faar sit Maal fyldt, skal have Dren-
gen.”
Drengens Moder vilde ikke gaa ind herpaa, men
maatte dog til sidst give efter. Men Attjis’s Hustru lagde
Mos og Kviste i sit Maal og fyldte det kun oventil med
Bær.
»Nu er mit Maal fyldt og Drengen min!" sagde hun
saa. Men da Njavvis’s Hustru saa Bedrageriet, vilde hun
ikke give Slip paa sin Dreng. Men den anden tog ham
med Magt og gav hende sin Datter i Stedet.
Da Drengen blev saa stor, at han kunde hjælpe til,
skilte Attjis’s Hustru sin Renhjord ud, fordi hun troede,
at den skulde trives bedre.
»Jeg skal blive rigere end du; jeg skal faa Rener til
Slagtning i Mængde!" sagde hun pralende til Njavvis’s
Hustru.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
