Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EN KULTUR, DER GLEMTES 89
selv er hun der ikke; hendes Aand svæver i skøn, jom-
fruelig Skikkelse rundt om i Samelandet."
Dette lille Brudstykke lader os ane, hvilken herlig
Folkemyte der gik tabt, da man glemte ,,Soldatterens
Sang". Men først gennem følgende, eneste fuldstændigt
optegnede Digt af hele denne Sagnkreds faar man den
fulde Forestilling om den fine Kunst, der fødtes saa
umiddelbart hos ,,Solsidefolket". Den gengives her efter
Hr. Lindholms svenske Oversættelse i Originalens Ver-
semaal. Rim anvendte Lapperne ikke.
SOLDATTERENS DØD
Laa ved hellig Dør i Kaate
Beijen Nejta-Njavvis-ene,
Træt af Livets tunge Byrder ;
Vilde bort til andre Egne,
Skue Jubmel, Verdens Hersker,
Skue Tjermes, Jætters Fjende,
Skue Solen selv, sin Fader.
Ventende paa Dødens Aande
Laa ved hellig Dør i Kaate
Beijen Nejta, Solens Datter.
Hun, som ved at tæmme Renen
Solskænk gav til Solens Sønner,
Knud Rasmussen: Lapland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
