Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110 GUDS UDVALGTE
ogsaa give sig et praktisk Udtryk i en Syndserkendelse,
der nødvendigvis skulde resultere i et offentligt Skrifte-
maal.
De vakte overfaldt i manges Nærvær de lidet troende
med nærgaaende og oftest yderst ublufærdige Spørgs-
maal, og ingen ansaas for at tilhøre de udvalgte Folk,
med mindre han havde Mod til at afklæde sig al sin
Syndighed over for sine Brødre og Søstre i Aanden.
Der var Liv over Læstedianernes Møder; det var i
Sandhed en Kamp mod Sløvheden. En svensk Biskop
giver fra en Visitats i 1877 følgende livfulde Skildring :
»Efter at Prædikenen var begyndt, hørtes først blandt
Nadverungdommen de sædvanlige Udraab: Hih! Huh!
Da dette havde holdt ved en Stund, brød de ældre Kvin-
der ud i Klagehyl, som overgik Rævens og Ulvens i
Styghed. I den store Midtergang strakte en Kvinde sin
Hage frem og gøede som en Hund. Under denne Scene
maatte Præsten selvfølgelig afbryde sin Prædiken.
Da jeg senere i en Tale bebrejdede dem, at de fejrede
deres Sammenkomster som de onde Aander i Afgrun-
den med tudende, skældende og skrigende Raab, for
Kvinderne op fra deres Bænke med vrede Blikke og
styrtede ud paa Kirkegaarden, hvorfra de opsendte om
muligt endnu mere hjertesønderrivende Nødraab.” —
Denne Voldsomhed i Hengivelsen var noget, som
stemte godt overens med Lappernes hele Naturel. Disse
forkvaklede Naturbørn trængte netop til at skaffe al de-
res ufordøjede Religiøsitet Luft; og den Vildskab, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
