Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GUDS UDVALGTE 121
Lensmanden var mere sejglivet. Med Blodet strøm-
mende ud af Næsen var han atter sprunget op til For-
svar; men da han var ubevæbnet, fik de ham snart igen
bedøvet med Kølleslag. For en Sikkerheds Skyld jog nu
en af Kvinderne en Langkniv ind i Armhulen paa ham
lige til Skaftet, dog uden at ramme Hjertet.
Da man nu ansaa dem begge for døde, styrtede hele
Skaren ind i Huset; Handelsmandens Kone var imid-
lertid flygtet op i Præstegaarden.
Atter kom den store og stærke Lensmand Bucht til
Bevidsthed, og ved overmenneskelig Anstrengelse lykke-
des det ham at slæbe sig op paa et Loft, hvor han laa-
sede Døren og krøb i en Seng.
Men hans Blodspor i Sneen forraadte ham; snart
fandt man op til ham og sprængte Døren. En Lap holdt
nu en af de store Knive, som anvendes til Renslagtning,
for Brystet af ham, medens en anden greb et Stykke
Ved og slog til, saa Kniven gik lige igennem Manden.
Saa endelig drog Lensmanden det sidste Suk.
Da man nu havde plyndret Handelsboden for alt,
hvad man gad eje, tændte man Gaarden i Brand, og
derpaa stormede man Præstegaarden. Præsten, som gik
em i Møde for at forsvare Kvinderne, blev øjeblikkelig
overmandet og bundet, og under Raabene: ,,Der kan
du se, hvorledes de ubodfærdige brænder i Helvede!
Nu er Guds Vredes Dag kommen!" slæbte man ham
under ubarmhjertige Mishandlinger frem, for at han
skulde se Branden.
Kvinderne bandt man ikke, men man nøjedes med at
Knud Rasmussen: Lapland 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
