Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KONFIRMATIONSDAGE 135
gaarden, og da ogsaa han var bleven borte i Kirkedø-
ren, tav Klokken i Taarnet, og alt blev tyst og stille igen.
Paasken og den store Konfirmation var kimet ind
over den lille fattige Lapmarksby .…
Kirken var propfuld. Andægtige og henfaldne sad de
gamle under hele den lange Handling ; stive og ubevæge-
lige stod Konfirmanderne plantede i Gulvet, saa længe
Overhøringen stod paa; deres Ansigter forraadte ikke
et Øjeblik, at der var Liv i dem. Præsten gik talende
og spørgende fra Stol til Stol og fik dem skiftevis til
at glimre med et Skybrud af Skriftsteder, der kom frem-
”= væltende med en saa uimodstaaelig Kraft, at de forme-
lig kom til at snappe efter Vejret deraf.
Men under alt dette havde der hersket en alt andet
end andægtig Stemning nede i den modsatte Ende af
Kirken; thi der havde man anvist Smaabørnene deres
Tumleplads. De opfattede sikkert hele Gudstjenesten
som en pragtfuld Festforestilling, som de ganske ufor-
tjent havde faaet Lov at agere i. Og de stillede sig der-
for ganske uforstaaende over for den Alvor, der pludse-
lig havde bemægtiget sig deres Forældre.
Henne under Trappen, som førte op til Orgelet, havde
de indhegnet sig en hel lille Fæstning af Fodstykker, de
havde slæbt frem fra Stolene. Med korte Mellemrum
opstod der iblandt dem den vildeste Uenighed, der gav
sig Luft i lystige Krigsscener og Hyl; fortvivlede Mødre
kom da farende frem og trakterede dem med saa vel-
rettede og tungt klaskende Kindheste, at de ganske
glemte at skrige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
