Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144 FORAAR
vist lige været udsat for at blive stanget fordærvet af den
rasende Tyr, men det er dagligdags Sager, som man
ikke ofrer nogen Højtidelighed heroppe.
Xx X
K
En Times Tid før man lægger sig til at sove, falder
Hovedmaaltidet : det kogte Renkød, og Aftenkaffen plej-
er saa i Regelen at samle hele Lejren. Har man noget at
tale om, bliver man liggende en god Stund ved den
brændende Ild, smaasnakkende, til Søvnen driver hver
til sit.
Den Aften havde vi fraadset i Ungrenkød og slubrede
nu den fedtglinsende Lapkaffe i os. Piberne kom frem,
og min Ven Swonni satte sig til Rette i en Dynge Ren-
skind: han havde lovet at fortælle om en Ulvejagt fra
sine unge Dage.
»Du maa ikke tro," sagde han henvendt til mig, ,,at
vi altid driver Tiden saa mageligt hen som nu. Du ser,
at vi alle er skrabede og stygge i Ansigtet; det er Frost,
som har bidt sig fast i Huden, og Snestormen, som har
pisket alle disse Rynker ind. Naar de rigtige Vinterorka-
ner falder over os, maa vi slaas med dem midt i Sne-
foget; vi har ingen Steder at gemme os.
Teltene løftes i Vejret, Kastevinde fra Trætoppene
slaas ned gennem Røghullet og holder Baalosen inde,
saa vi er ved at kvæles; Snefoget strømmer ind fra alle
Sider og slukker til sidst Ilden, og der sidder vi — midt
ude i Uvejret, i Sne til Knæene, med vore Koner og
Smaabørn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
