Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 FORAAR
det saa ud, som om Vinden havde løftet ham og førte
ham gennem Luften.
Vi kom til en Bakke, og før jeg var midtvejs oppe,
var baade Nila og Ulven forsvundne; da de igen blev
synlige for mig, var de næsten Side om Side; Graaben
snoede sig som en ledeløs Orm.
Saa endelig blev den siddende i en Snedrive!
Nu skulde Kampen staa. Dyret vendte sig om, aab-
nede Flaben, der dryppede af Blod, og satte i at hyle,
idet den langsomt krøb hen over Sneen.
Nila svang sit Spyd; Ulven hvæste, dens Øjne brænd-
te af Had, og Tænderne klaprede i Munden paa den.
Men han gav den endnu ikke Dødsstødet.
Først læste han Forbandelse og Død over den, saale-
des som vi plejer, før vi slaar den ned; han stod endnu
skældende og forbandende, da jeg naaede derop.
Saa rejste Ulven sig for at kaste sig over ham, men
i samme Nu peb Spydsodden gennem Luften. Et kort,
brudt Vræl. Ulven faldt tungt tilbage i Sneen og spræl-
lede med Benene i Vejret.
Nila udstødte en hoverende Latter og vilde kaste sig
over den med sin Kniv, men faldt udmattet og bevidst-
løs om i den bløde Sne.
I Stedet fik Bæstet min Langkniv i Bringen og vred
sig i de sidste Krampetrækninger.
Først næste Morgen kom vi hjem med Graaben slæ-
bende efter os. Der blev stort Røre i Lejren, for man
havde troet, at vi var omkomne i Snestormen.” — — —
Ole Jonsson saa sig om blandt sine Tilhørere. Mindet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
