Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORAAR 149
om gamle Bedrifter havde faaet hans Blod til at rulle
raskt og havde lagt ham fængende Ord paa Læben;
hans lille, undersætsige Legeme svulmede af Kraft. Saa
smilte han forlegen over den Stilhed, der var om ham,
bøjede sig frem, skænkede sig en Kop Kaffe og fort-
satte:
»Ser du, det var første Gang, at jeg var ude efter
Graaben, og maaske derfor har jeg bevaret den Jagt saa
frisk i Mindet.
Naa ja, hva”? Et Par Døgn i Snestorm, gennemfros-
sen i Tøjet, uden Mad! Om det blot er vel overstaaet,
saa regner vi Fjældfolk det saamænd ikke engang for
saa meget, at vi gider prale af det. Medmindre da, at
vi har Besøg af en eller anden uerfaren Gæst dernede-
fra!
Og da Ole Jonsson oversatte sin Slutningsbemærkning
påa Lappisk, fik hele Forsamlingen sig en hjertelig Lat-
ter.
st
Ed
Paa en Aften som denne faar man Indtrykket af, at
disse saa ofte beklagede Fjældfolk er Jordens lykkelig-
ste Børn.
De vil ikke vedkende sig Strabadser af nogen Årt
og ler kun af alt det, som vilde bryde os andre isønder.
Nede fra Skovbrynet kunde man se tværs igennem
Teltets Dug og havde for sig hele Lejridyllen, baade
indvendig og udvendig.
Man saa det store, knitrende Baal og skimtede de
glade, vejrbidte Mennesker, som kransede det. Man hør-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
