Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Foredraget til den kongelige resolusjonen - Norsk Departements Tidende 1907 - D. Bøiningsformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
-r, f. eks. et eple (æble) — epler (æbler); hjerter, mennesker,
jorder, merker. Merk: øie — øine øre — øren eller ører,
ett tilfælde — flere tilfælde.
Flertal paa -e har flere ord paa -er f. eks. bæger —
bægere; teater — teatre (men helst: flere nummer, hylster).
Fremdeles mange enkelte ord, f. eks. blade, digte, skjolde,
ure, o. l.
Flertal paa -er har ord paa -el og -en, f. eks. fængsler,
midler, kjøkkener, væsener, (derimot regelmæssig flere vaaben).
Saaledes ogsaa flere fremmede ord, f. eks. amter, baller, punkter,
dokumenter, papirer. Og ord paa -as, -eri og -skap (skab),
f. eks. stillaser, bryggerier, redskaper. Fremdeles mange enkelte
ord: lemmer, lodder, skjørter, steder, syner, verker; flere
boer, tøier, begreber eller begreper, (men: flere angrep, misgrep).
Flertal paa -r har følgende ord: knæ — knær; træ —
trær; derhos merkes: klæde — klær eller klæder; forklæ eller
forklæde — forklær; aaklæ eller aaklæde — aaklær.
Ved flere ord er bruken vaklende mellem flertalsform uten
endetillæg og former med -e eller -er, f. eks. flere fjeld eller
fjelde, flere land eller lande, flere hus eller huse eller huser.
Naar man ved saadanne ord er i tvil, bør man vælge den
regelmæssige form, flertal uten forandring.
b. Substantivernes bestemte flertal.
Ved flertal uten endetillæg tilføies i bestemt form -ene,
f. eks. mænd — mændene, dyr — dyrene, vaaben — vaabnene.
Ved flertal dannet med endelse tilføies -ne, f. eks. byer
— byerne; ænder — ænderne; aftener — aftnerne; hjerter —
hjerterne; digte — digtene; men med utstøtt endelse: borgere
— borgerne, bægere — bægerne.
Ord som i flertal har -er ved siden av -e, skulde efter
denne regel i bestemt flertal faa endelsen -erne ved siden av
-ene. Men i de fleste av disse ord høres i talen saagodtsom
aldrig -erne, og man bør derfor skrive -ene: hattene, stokkene,
strudsene, hestene, grisene, slegtningene.
Ogsaa i ord som i ubestemt flertal ikke kan ha andet end
-er eller -r, brukes i talen i bestemt flertal ofte endelsen -ene
(for -erne): guttene, liene, gjærdene. Om bestemte
flertalsformer som hattene, stokkene o. s. v. trækker efter sig ogsaa i
skrift former som guttene, liene, gjærdene, bør det ikke regnes
som feil; til mennesker heter bestemt flertal ogsaa i skrift altid
menneskene, til sauer tildels sauene.
c. Svake verber.
Idet der forresten henvises til Hofgaards Norsk
skolegrammatik som i det væsentlige ogsaa er fulgt ovenfor i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
