Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2det kapitel. Brevet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 14 —
til Barwell og kvæget har vi med os. Jeg haaber,
at vi vil finde dere enten i byen eller møte dere
underveis, men mor kom til at tænke paa, at du
kanske kunde ta den anden vei, Derfor skriver
jeg dette brev. Skynd dere nu straks tilbake til
byen. Drag ikke den øvre vei, hvor de lettere kan
ligge paa lur efter dig, men ta den almindelige
vei. La Saladin strække ut alt han kan og ta godt
vare paa Dot. Vi venter paa dere med længsel.
Din far.«
Han læste dette brev høit for Dot, som stod
ved siden av ham og ivrig saa op til sin store bror.
Hun var for liten til fuldt ut at kunne fatte
meningen av brevet, men hun forstod at hendes
forældre hadde reist til byen. »De slemme indianere
kommer,« sa broren, »og kommer de her vil de
skyte os. De er forhaabentlig ikke like i
nærheten, men de kan komme naarsomhelst, saa det
er bedst vi reiser videre med engang.«
»Aa Mel«, bad Dot, »jeg glemte efter mig
Susie, da jeg reiste til onkel, kan jeg ikke ta hende
med mig?«
Susie var hendes yndlingsdukke og det var
ikke frit for at Dot hadde længtet efter hende ogsaa.
Det var umulig at la hende bli igjen til de slemme
indianere.
»Mor har vel tat hende med sig,« sa Mel
som ikke var lysten paa et ophold, selv det
kortvarigste.
»Det vil jeg se om hun har,« svarte søsteren,
idet hun gik hen til døren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
