Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de kapitel. I klemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 23 —
Dot var saa optat av den anden mand, at
hun ikke straks la merke til denne nye fare. Fra
sine tidligste aar var hun blit oplært til at stole
paa Gud, og idet hun sank ned paa sine smaa
knær, foldet hun hænderne, sænket hodet og bad
en troskyldig bøn til den som er alle hjælpeløses trøst.
Hendes øine var endnu lukket og læberne
bevæget sig endnu i bøn, da den støi, som indianeren
gjorde ved sine forsøk paa at trænge gjennem det
smale vindu, fik hende til at se op.
Det syn som viste sig for hendes øine, kunde
nok ha forskrækket meget større personer end hende.
Det store stygge indianerhode var neppe ti
fot fra det sted, hvor hun knælte ned.
Indianeren strævet haardt for at komme videre,
men uten held, han var blit hængende fast.
Det er ikke godt at vite, hvilke følelser der
rørte sig i den vilde krigers hjerte ved synet av
dette lille søte barn i bøn. En skulde tro, at det
var umulig at bli uberørt av dette rørende syn,
men Rødefjærs haarde træk viste intet tegn til
blidere følelser.
Hans ansigt var ikke malt, men malte linjer
og prikker vilde ikke ha gjort det mer avskylig
og frygtindj agende end det allerede var.
Dot sprang op og blev staaende og gape i
forstenet angst paa. det skrækkelige hode, mens
indianeren vinket til hende, at hun skulde komme
nærmere.
Istedet derfor utstøtte hun det skrik, som fik
Mel til i en fykende fei til at tumle nedover trappen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>