Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 4de kapitel. I klemme - 5te kapitel. En ven i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han hadde sit latte gevær i haanden, og hans
ankomst forandret straks hele stillingen.
Rødefjær stirret vildt paa den unge gut som
stod der hvit av sinne og med sit vaaben i haand.
»Jeg skal lære dig!« ropte Mel og hævet sit
gevær, »en slik skurk som du fortjener ikke naade«.
Indianeren hadde straks opdaget, at det bedste
for ham var at forlate sin utsatte stilling snarest
mulig. Han vred og slet av al magt for at slippe
væk, men han sat fast, og jo mer han strævet og
sparket, jo fastere sat han i klemmen.
Mel gik et par skridt henimot ham, sigtet paa
ham med geværet, hvis munding knapt var en
armslængde fra indianerens ansigt. »Nu er din
sidste time kommet,« ropte han.
»Kjære dig Mel,« ropte Dot og sprang hen
til broren og hængte sig om hans hals, »gjør ham
ikke noget ondt, ti det har Gud sagt vi ikke skal«.
5te kapitel.
En ven i nød.
Mels hensigt var dog neppe at dræpe indianeren
som var kommet i klemme og derved aldeles
pris-git hans barmhjertighet.
Det vilde ha fordret en kold og grusom vilje,
som Mel ikke var eier av, selv om det som nu
bare var til selvforsvar. Mel kunde dog ikke la
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
