Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 5te kapitel. En ven i nød
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3i —
saa det ikke blir mere igjen av hende. Det er
visst bedst, at du lægger dig paa sengen og
hviler dig.«
Dot adlød lydig og la sig ned paa sengen.
Det varte ikke mange minutter, efterat hun hadde
lagt sit runde kind ned paa puten, at hun laa i
søt søvn. Stakkars barn, da hun vaagnet op var
det ikke til fred og ro.
Saalænge hun laa i sengen, var hun i
sikkerhet, ti ingen kule utenfra kom gjennem vinduet
nær hende der.
Da Mel nu ikke mere behøvde at ængstes for
Dots sikkerhet kunde han uhindret ha al sin
opmerksomhet henvendt paa hvad Rødefjær og hans
krigere foretok sig. Hans iagttagelser var ikke
egentlig egnet til at berolige ham.
Høvdingen og hans fem krigere hadde alle
steget tilhest og holdt nu stille et stykke fra huset
øiensynlig i raadslagning.
»Det er som jeg frygtet,« sa Mel til sig selv,
»Rødefjær har angret sine løfter, og hans krigere
behøver visst ikke at overtale ham til at føie nok
et forræderi til alle hans tidligere.«
Det var greit at se, at indianerne var sterkt
optat av sin samtale. De talte allesammen og
fegtet med armene og nikket med hodet med slik
kraft, at det var indlysende, at de forfegtet sine
meninger med kraft.
»Munden gaar slik paa dem,« tænkte Mel, »at
en næsten skulde tro, at det gjaldt at overbevise
en eller anden av dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
