Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 7de kapitel. Et uventet besøk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
- 38 —
Efter at ha krøpet et kort stykke henover
takryggen, vendte han tilbake til skorstenen og
av de lyd, som naadde deres ører kunde Mel
slutte, at han virkelig vovet at stige ned gjennem
pipen, som var vid nok til at en person kunde
trænge ned i den.
»Det skal du bli blaa for«, sa Mel, »paa den
vis lar vi os ikke ta. Dot, du maa bli her i
sengen, til jeg kommer tilbake eller roper paa dig.«
Dermed gik han nedenunder
»Du maa nok tro, at jeg er en frygtelig
dumrian«, mumlet han, som han stod der midt i
rummet med riflen i haand færdig til at gi den
ubudne gjest en varm mottagelse, »men lad os nu
se, hvem som er dummest«.
Snart viste der sig i skorstensaapningen i
peisen et par mokkasiner, som følte sig for for at
finde noget at støtte sig paa.
Skorstenspipen gik ikke ret tilveirs, men
dannet en albu som forbindelse med ildstedet. Hadde
ikke dette været tilfældet vilde rødhuden ha
dumpet ned med engang.
Det var ikke Mel til nogen nytte at fyre paa
disse to ben og han ventet derfor til indianeren
let faldt ned paa sine føtter og derpaa straks
sprang ud i rummet for den forbløffede guts øine.
Denne hadde nok grund til at forbauses, ti hvem
anden end Rødefjær var det, som her stod for ham?
Mel gik et skridt tilbake, mens han stirret paa
indianeren og uvilkaarlig undslap det ham det rop:
»Rødefjær!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
