Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8de kapitel. Ildevarslende tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 43 —
Mel begyndte at haabe, at de vilde ride væk
fra huset, men det viste sig snart at være et
forfængelig haab; da rytterne var kommet op paa
haugen, standset de hestene og holdt stille, idet
de øiensynlig utspeidet egnen i retning av nybygget.
»De ser efter, om der kommer hjælp til os,«
tænkte Mel, »jeg er dog ræd for, at det vil vare
endnu en tid, før den kommer.«
En av indianerne reiste sig og stod i salen,
og i denne stilling undersøkte han meget
omhyggelig den vestlige horisont.
»Nu ser de efter sine kammerater,« tænkte
Mel, »og det er vist ikke umulig, at de ser dem;
det er vist ikke engang tvil om det.«
Indianeren gav sin rifle til sin fælle, som sat paa
sin hest ved siden av ham. Derpaa drog han teppet
av sine skuldre og gav sig til at vifte med det, slik
som Mel hadde set Rødefjær gjøre før om dagen.
Mel skottet hen paa denne, som hadde været
en opmerksom tilskuer av, hvad hans mænd foretok
sig. Hans ansigt fortrak sig til en trussel, som
han saa paa dem.
Det var let at forstaa, at krigerne hadde
opdaget nogen av sine venner, og at de nu
signaliserte til dem. De maatte sikkert være den
avdeling, som Rødefjær hadde fortalt ham var langt
væk fra dem, og som nu av en eller anden aarsak
hadde forandret sine planer og skyndte sig
nordover for at forene sig med Rødefjærs folk. Og
det vilde vel ikke vare længe, før de var her.
Nu kom det an paa, om Mels nye ven vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
