Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10de kapitel. Fakkelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 52 —
»Det er ikke maanelyst inat,« tænkte Mel, »og
det vil ikke være bra for os.«
Indianerne foretar helst sine overfald i mørke,
og da det vilde bli vanskelig for hjælpen at skjule
sin ankomst, kunde de let bli overrasket av et
anfald fra de røde mænds side.
Paa den anden side vilde mørket kunne hjælpe
Rødefjær til at befri de to barn, hvis ven han saa
pludselig var blit. Om høvdingen hadde nogen planer
til deres befrielse, visste ikke Mel, det fik tiden vise.
I virkeligheten hadde høvdingen utklækket en
plan til at bringe de to barn ut av den fare, de
var stedt i. Planen var dristig, og der kunde være
vel saa stor sandsynlighet for at den mislykkedes
som omvendt.
Mens Mel saaledes fordypet sig i funderinger
og overlægninger, forekom det ham, at en egen
lugt trængte ind i huset utenfra.
I øieblikket kunde han ikke si, hvad det var,
skjønt han flere ganger trak veiret til sig. Den
stilhet, som hersket der ute, foruroliget ham ogsaa
og forekom ham truende.
Han vilde til at rope til Rødefjær nedenunder,
da han pludselig forstod, hvad lugten skrev sig
fra — røk!
Neppe hadde han erkjendt dette, før en tyk
røkmasse bølget frem og indhyllet huset, saa de
ikke længer kunde skjelne skildvagten paa bakken.
Deres frygt hadde saaledes bekræftet sig:
indianerne, for hvem tiden var kostbar, hadde tat sin
tilflugt til ilden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
