Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Julestjernen
Et fantasibillede
Tidens fylde nærmet sig.
Nærmere og nærmere kom den.
I timer kunde avstanden maales.
I alle himlene lyste og sang glæden.
For nu skulde den gamle av dager aabenbare sit sandeste væsen.
Verdenene vilde snart faa vite den store hemmelighet
som de hadde grundet paa fra skabelsens første dag.
Og alle heitner under himlene laa der og ventet.
De følte at snart skulde der noe hænde,
og anelsen kom og fyldte dem med undren.
Hvad som skulde ske, skjønte de ikke.
Men de glædet sig. For de visste at Gud er god.
Nu laa de der og ventet i fryd!
Men ondskapens hær under himlene ottest ondt.
Slik rædsel hadde den aldrig kjendt før.
Nei, end ikke i hin oprørets time
da Guds harme slynget forbandelsen ut over den.
I navnløs rædsel krøp og kravlet den, lik makk i muld.
Bort og bort. Og saa længere bort. Bort fra lyset.
Ute paa bredden ved det ytterste mørke krøp den sammen.
Der tok rædselen lyd, blev til graat og tenders gnidsel!
Men tiden fyldtes mere og mere,
blev saa fuld at den bævret av fylde 1
Da steg den almægtige op paa sin herskertrone,
befalte saa sine lysengler at komme til sig.
Alle saa skulde de komme,
baade fra der hvor dag tændes og der dag dør.
Og morgenstjernen lo og sendte sine.
De var saa mange og fagre. .
Og aftenstjernen sang idet den lot sine fare avsted til Guds trone;
et langt, straalende tog var det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
