- Project Runeberg -  Fortællinger og skildringer /
78

(1932) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ikke et ord sa ’n Erik. Bare korte, knappe, hæse støn,
som han laa der over fisken og med stor varsomhet tok
kroken ut. Derpaa tok han ned i tooZ-boksen sin efter en
stringer, og hængte saa fisken utenbords i våndet. Han
kunde vel ikke bekvemme sig til at ta livet av den straks.
— Ikke før han hadde faat den i våndet igjen og
forsvarlig ankret, gav han lyd fra sig. Men da satte han
ogsaa i med et haa-haa saa sterkt at det gav lang
gjenlyd i aasene.––––Hans store glæde kunde jeg saa in-

derlig vel forstaa, skjønt mit eget humør stod langt
under frysepunktet.

Og hadde min tilværelse været kummerlig før, blev
den just ikke bedre nu. Ja nu først lærte jeg hvad slags
pike-fisker jeg var. Omkvædet de begge sluttet med
efter hver salve, lød bestandig ens: “Du har faat nok, du.
Ro bare i land, du 1 Du har nu mat for mindst to uker,
du! Og længere kan du ikke kipe ’n nu i varme
sommertiden !” — Alt i alt var det en prøvelsens time som
jeg sent skal glemme.

Alt skal dog ha en ende, — saaledes ogsaa dette.
Pike fik jeg dog ikke, skjønt jeg prøvde efter alle de
regler jeg hadde lært, saavelsom efter de jeg hadde
opfun-det selv — og de er ikke saa faa heller. Ja, jeg lirket
og lokket til øinene randt i vand. Dog, Hke frugtesløst.
Jeg sat der saa spændt at jeg knapt sanset mig. Hver
gang storpike’n hans Erik slog med spolen i
vandskor-pen, skvat jeg pludselig til; men paa grund av den sterke
nervespænding jeg sat i, var der noe trolldomsagtig
irriterende i disse pludselige tilbakekaldelser til
virkeligheten. De to andres koselige drøs virket paa samme maate.

Nu vet enhver gammel fisker av egen erfaring, at
be-gynder først hudua for alvor at lægge sig paa en mand,
saa slipper den ikke taket saa snart. Han kan gjerne
slutte straks. Saapas erfaring hadde jeg at jeg visste
det. Derfor begyndte jeg litt om senn at forsone mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/roefort/0080.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free