Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sig til at holde round endnu? No, Sir! — De gjønte og
apte til jeg hadde faat den 6te fisken i baaten; men da
tagnet de likesom litt. Og da den 8de kom, og den 9de
fulgte efter, begyndte de at tape sig i alvorlige
funderinger over hvor i al verden jeg hentet den fisken fra.
Saa gav de sig til at fritte og spørre om hvor dypt jeg
fisket, og nu var de blit noksaa pyntelige, rent
gentlemen. Jeg var dog langtfra i humør til at gjøre noen
offentlig kundgjørelse fra kirkebakken ! Al den tort jeg
nylig hadde lidt med den hersens padden, stod mig dertil
altfor friskt i minde. Noksaa tørt og overlegent
profes-sionelt gav jeg dem den oplysning, at jeg var der hvor
de var. Forresten burde næsten voksne folk være istand
til at finde det ut for sig selv — slik som fisken nu bet.
Saapas vet hadde de dog, at de skjønte jeg ikke fisket
ved bunden. Lykken var dog — eller var det ulykken?
— at de ikke fandt paa at lete høit nok. Det var
forresten slet ikke at undres paa, for jeg har aldrig set
crappy’en staa saa nær vandskorpen i den laken hverken
før eller siden. — — Jeg var urokkelig bestemt paa at
lure dem, hvis det saa sandt bare stod i min magt. Da
de derfor begyndte at lete op igjennem våndet, lot jeg
linen løpe helt tilbunds for at vise dem sandheten av
mine ord. Derpaa holdt jeg linen ganske løst mellem to
fingrer, mens jeg med den andre haanden, ganske
ubemerket av dem, halte mig op igjennem våndet. Den
frem-gangsmaaten var genial; det var bare den slemme haken
ved den, at den tok saa meget av den kostbare tiden. For
solen sank fort nu. Allikevel mente jeg dog at jeg hadde
raad til det, for da jeg kom op hvor han stod, hang han
ogsaa straks paa kroken.
Naaja, kort at fortælle: da skumringen omsider laa
tung paa vand og vidde, og fisken sluttet at bite, hadde
jeg 22 av de vakreste crappies i framskotten, som jeg
noensinde har set. Men ikke én hadde de to andre
karene. — Nu kunde de bare ha pik’ene sine! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
