- Project Runeberg -  Fortællinger og skildringer /
82

(1932) [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Saa var vi over laken, og la tillands,

Jeg skjøt ind aarene, tok saa foøZ-boksen i den ene
haanden og sækken i den andre. Derpaa steg jeg
for-sigtig i land, saa ikke baaten skulde gli ut igjen nu den
blev lettere i framenden. Han Erik sat og nøstet paa en
line som var kommet i ugreie for ham. Derfor kom ’n
Halvor næst efter mig. Han var dog ikke saa forsigtig
som jeg hadde været, og da han steg ut, gled baaten
noen fot ut paa våndet.

Endelig blev ’n Erik færdig. Den gilde fisken hans,
som endnu var spillevende, hadde han i venstre haand,
toø/-boksen i høire, og pipen i munden. Da han nu hadde
reist sig og merket at baaten var gledet fra, satte han
boksen fra sig, grep en aare med høire haand; han mente
at stikke den ned i hunden og saa skyve sig i land.

Da var det at det gik galt.

For naar man kommer en 3-4 fot fra land, gaar
bredden næsten lodret ned i dypet. Jeg er ganske sikker paa,
at der hvor baaten nu laa, var mindst 12 fot vand, mens
’n Erik gjettet paa et par fot eller saa. Vel, en og hver
kan vite hvordan dette gik. Da han la hele sin tyngde
paa aarskaftet, og saa ikke traf bund, gik han til siden og
— bardus i laken!

Jeg stod oppe paa stranden ifærd med at stoppe pipen
til en god røk ovenpaa et godt og fuldendt dagverk. Da
hører jeg pludselig en forfærdelig plask, og springer ned
til våndet. Av ’n Erik var der ikke mere at se end
hatten som laa og fløt borte paa laken. — Jeg stod der ganske
stum av forfærdelse, og visste ikke enten jeg skulde ta
samme veien eller ikke. Men i sidste nippet husket jeg
da at ’n Erik kunde svømme likesaa godt som jeg.
Derfor ræsonnerte jeg som saa, at det bedste jeg for
øieblik-ket kunde gjøre, var at avvente begivenhetenes videre
gang. For manden kunde da umulig finde paa at lægge
sig til dernede 1

Jo, ganske rigtig, der gik ikke mange sekunder før ’n

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/roefort/0084.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free