Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun var borte i hylden og lette, kom tilbake med en
5-punds krukke og satte paa disken. Hun sa at dette
maatte være laget av ett av hans egne sognebarn, — hun
saa det hadde en norsk avis om sig, — — det var den
mindste krukken de hadde.
“Javel! ja I” lo presten ; — ‘’her har vi selveste
Decorah-Posten for fredag, — dette er sikkert nykjernet, — jeg
tar den krukken!”
Men nu maatte han nok skynde sig, for om en liten
stund pep toget. Han betalte regningen, stablet alt under
armen — smørkrukken med, — og skyndte sig ut.
Dette var begyndelsen til smørkrigen borte i Søndre
Greenfield menighet. Straks efter opstod de mest
graverende beskyldninger mot presten, og mot fruen og. De var
saa utspekulert griske som noen gnier; slem var han, men
hun skulde dog være værre. De tigget sammen smør og
kjøt og havre — ja al den ting som til var, — og kjørte
det til byen og solgte det — — skulde folk hørt paa
maken!
Presten gik i sorgløs uvidenhet til han en vakker
dag faar brev fra samfundets formand, som aapent for-
tæller om beskyldningene.–––Presten kaldte menighets-
møte, først en gang og saa igjen, læste brevet for hele
menigheten, og vilde vite hvad dette her var for slag?
Ug da det ikke hjalp, berammet han atter
menighets-møte og fik selveste samfundets formand til at komme
utover og sitte til doms i saken.–-Det blev en sørgelig
affære, som aldrig syntes at skulle faa noen ende; men
alt det — det hører nu en anden historie til! –––
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
