Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Well, children, I guess we had better sing a
while!**1 — Saa lærte hun børnene
begyndelsesgrundene i at synge efter noter; saa smaasange, baade
norske og engelske. Dette blev dog for meget for
en del av distriktets viseste fædre; de tok forargelse
av en slik ekstraordinær pædagogik, de gik bent til
skolen og klaget. Men der møttes de av et saa
overlegent “Well, you know what you can do if you
aren*t satisfied, — just get another one, you know,**2
at de lusket hjem med uforrettet sak. Av denne
lærerinden lærte Mabel to ting: hun blev særdeles
flink at synge, for bare barn at være, og saa blev hun
glad i bøker.
Allikevel blev det dog moren som kom til at øve
den sterkeste indflydelse paa hendes liv.. Det
indadvendte livet som moren levde, kom Mabel til at
føle mere og mere efterhvert som hun vokste til;
derved kom hun i ungdomsaarene til at drages
sterkt henimod de usynlige ting. Aldrig forsømte
moren, uanset hvor travelt hun hadde det, at følge
barnet tilsengs. Saa faldt hun paa knæ foran
sengen og ba lydelig. Bønnen endte altid med disse
ord:–––––“Og kjære herre Gud, hjælp os alle,
alle, at faa komme til himmelen, til dig!”
Henvendelsen var saa direkte, saa umiddelbar,
Saa præget av inderlighet og enfold, at Mabel var
saa sikker paa at faa komme til himmelen naar hun
engang døde, som hun nu var sikker paa at hun
levde.
I saa jevne folder hadde egtefolkenes liv lagt
1) Ja Ja børn, saa faar vi kanske synge litt. 2) Tsja, det er en
grei sak; er I ikke fornøiet, saa bare faa en anden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
