Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sen for hende og baaret hende hen til Gud; og nu
de ikke var mere, saa hun sig uvilkaarlig om efter
nogen anden til at ta hendes religiøse liv under
armene og holde det oppe.
Det var saa naturlig at hun i denne nød først
saa hen til faren. Hvem ellers var der at gaa til
ute i vildmarken? Men ikke før hadde hun vendt
sig dit, saa tok hun til at ottest for at han var av
et andet sind; og efterat hun nu hadde faat otten,
var der saa mangt som steg til og vilde vidne:
aldrig hadde hun set ham ta en religiøs bok; det
underlige var at hun ikke hadde lagt merke til dette
før. Aldrig hadde han holdt andagt, det hun kunde
huske, og herute syntes han ikke at savne
menigheten det mindste. Hun gik ikke længe med disse
tanker, før hun forstod at hans sjæl maatte være
død, og maatte ha været det i aarevis. Dette
fornam hun gjennem en 6te sans, som hun ikke før
hadde visst at hun var i besiddelse av.
Hun blev da end mere traurig og tung tilsinds
ved farens tilstand. Hendes egen nød blev dog
snart saa svær, at den trængte farens i bakgrunden.
Hun visste tilsisst ikke sit arme raad Ingen at
gaa til ... . Ingen at snakke med .... Og herute
paa vidden var hun kommet den Almægtige saa like
under øinene Ikke den mindste ting at krype i
skjul bak .... Han hadde justsom ingen andre at
se paa énd hende .... Det blev hende som holdt
hun paa at gaa opover kirkegulvet inde i en stor
kirke, som sat fuld av folk, og hver eneste en
stirret hende i ryggen. Følelsen av skyld og synd la
sig over hende som svær tyngsel, — av synd som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
