Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hold til Gud, saa vilde derved den gode forstaaelse
dem imellem forstyrres. Derfor orket hun ikke at
ta kampen op, vek undav, og blev saa gaaende og
føle ondt over sin egen vekhet.
Det at hun paa dette punkt bøide undav gav
hende en saar ve, — som en byrde hun ikke kunde
faa av hverken ved nat eller dag. Sammen med
dette blandet sig saa snart angst over sit eget
forhold; det var sagtens ikke saa ganske rigtig med
hende selv heller naar hun ikke orket en saa ringe
ting som dette .... Ikke at være istand til at snakke
til sin egen far om det vigtigste mellem himmel og
jord Du store verden, slikt var jo
forskrækkelig! —
Bedst som det var, kunde hun gjøre sig
bestemt paa at nu skulde hun gaa til faren og snakke
bent ut med ham. Og hun gik. Men hun snakket
ikke bent ut; hun begyndte om andre ting og
prøvde saa at dreie samtalen bort til likesom
tilfældigvis, og dreves saa tilbake av hans totale mangel
paa forstaaelse; den stak ut paa alle kanter av hans
væsen. Og — saa lot hun saken ligge.
Mabel gjorde da det eneste der stod igjen at
gjøre: hun tok til at tigge faren fram hos Gud. I
førstningen bares bønnen av stor tro og tillid. Gud
kunde da saa let gjøre det, og det var jo akkurat
hvad han vilde gjøre for et stakkars menneske?
Men tvilen var straks rede til at kikke ind ad døren
og grine til hende .... Var det ikke med hende som
redskap at Gud maatte utrette dette?.... Og naar
hun nu var uvillig? .... Ikke vilde la sig bruke, —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
