- Project Runeberg -  Paa glemte veie / av Paal Mörck /
47

(1914) [MARC] [MARC] Author: Ole Edvart Rølvaag
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde de faa! — De hadde hele Kanada-prærien for
sig, og linet var der ikke stort av likevel.

Ved hans slag var det som den ene hesten kom
til besindelse, den saknet paa farten; men den
anden jog det samme vilde jag vildere. Derved kom
de til at beskrive en bue bortover prærien. Da
hændte det: det ene vognhjulet fandt et dypt
jordhul, og i samme øieblik væltet vognen. Netop
som hjulet skar sig nedi, prøvde Larsen at hoppe
ut; men paa grund av tømmerne som han endnu
holdt viklet om venstre haand, droges han i hoppet
med et ryk framover, faldt paa ryggen, og
vogn-kanten tok hans høire laar straks ovenfor knæet.
Slik droges han med bortover prærien nogen
favner, og saa stanset hestene aldeles av sig selv. Der
blev de staaende; der blev han bevisstløs liggende.

Straks Mabel hadde faat stagget det andet
spand, sprang hun hen til stalden; der kastet hun
sadelen paa pony’en, hev sig op og tok samme
retning bortover prærien som det løpske spand
hadde tat. Hendes sind var i sterk otte for at der
skulde være hændt noget galt. Kommet op paa en
forhøining, hvorfra hun kunde se vidt omkring,
lot hun pony’en hvile, mens hendes øine
skyndsomt ledte prærien omkring. Godt og vel en halv
mil bortenfor der hvor hun stod, fik hun øie paa
den væltede vogn og hestene; faren kunde hun ikke
se. Som hun nu stod der og saa, skulde hun ikke
selv ha kunnet forklare hvad som foregik i hendes
sjæl; hun visste bare at hun med ett blev saa
forunderlig rolig. Ordene: “Kald paa mig paa
nødens dag!” stod store og lyste inde i bevisstheten,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/roeglemte/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free