Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altsaa ikke reie sengen heller ikveld!” Da først
sanste hun at hun hadde glemt det i trætheten.
Hun maatte ta sig sammen med magt for at bli
helt vaaken; og der var ikke andet at gjøre end at
kveike lampen igjen og staa op. Hun hadde da
paa sig nogen klædningsstykker og gik ut i
kammerset igjen. Derute gik hun bort til sengen, lot
faren lægge sin friske arm omkring hendes hals
og løftet ham saaledes fram. Dette var nu anden
gang paa mindre end halvtimen. Som hun nu gik
der og redte sengen — ingen av dem sa noget —
var det alt hun kunde gjøre at holde harmen nede.
— Han kunde nu sandelig ha mindet hende paa
forrige gang, naar han saa hun glemte det!....
Men hun tvang sig og sa ingenting. Nu vilde hun
bare skynde sig og komme sig tilsengs igjen.
Da hun kom tilbake til kjøkkenet, syntes hun
hun fik friske paa varmen ordentlig, naar hun nu
var oppe allikevel; for natten var fæl utenfor. Saa
da hun kom tilsengs igjen, var hun noksaa vaaken
blit, og blev liggende en stund og kaste sig, før
søvnen bar hende helt bort. Det sidste som hun
sanste før bevisstheten forlot hende, var dette: “Biir
det altfor koldt, vækker han vel.” Og saa sovnet
hun fast — det trætte legemes sunde søvn.
Hun kunde vel ha sovet en god halvtime, da
hans stemme kaldte. Hun hørte den et par ganger
gjennem søvnen, men den tredje gang kom den saa
sterkt, at hun sat ende op.
“Ja?” —
“Du har glemt at lukke fjøsdøra, Mabel!”
“Aanei da, far! Hvad er det nu du tuller med ?”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
