Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ligste vindruer paa dem.... Bedst det var, stod
mændene stille og saa paa, og lo saa det klukket.
Mabel vaaknet av at hun lo i søvne.
Den næste morgen da presten hadde sagt farvel
og var færdig at reise, tok Mabel paa sig og fulgte
ham ut. Stiltiende biir hun staaende og se paa ham
binde skiene paa. Han retter sig op, tar
ulveskinds-votterne av og rækker haanden fram: “Saa faar du
ha tak baade for hus og mat!”
Men Mabel tar ikke imot. “Jeg skulde like at
snakke litt med dig, — du som er prest,” siger hun
nølende.
Han staar og betragter hende mysende, men saa
inderlig godt. “Bedst vi glemmer presten! .. Husk
at jeg er et syndig menneske akkurat som du, bare
litt fælere somme tider kanske, — saa falder det
lettere for dig at faa det fram... Hvad var det saa
om?” —
“Well, det er om far.”
“Rigtig ja... Jeg skjønner da det; fortæl bare
du!”
“Han er — well, han er vist ikke nogen kristen,
far.”
“Nei, han er kanske ikke det,” kom det liketil.
“Og saa er han blit saa tung at omgaas, siden
dette hændte.”
“Ja, det tror jeg sagtens.”
“Det er kanske stygt at sige det; — men somme
tider biir han rent umulig.”
“Det er mest, som du ikke orker ham ?”
Mabel ser taknemmelig paa ham. “Ja, ser du,
og nu vet jeg ikke hvor langt det er ret for mig at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
