Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes arm, og det syntes et øieblik som om Nils
Opland hadde forlatt prærien; konen stod taus ved
siden.
Men saa sliter han atter øienlaakene op, blikket
er saa underlig saart og træt, som paa en der ser
sit kjæreste ønske for stedse bli borte. Med stor
vanskelighet fik han sagt nogen ord, stemmen lød
mat og klangløs, og likesom langt borte fra:
“Va snildt taa dæ at du kaam, Mabel!...
Vaaraa no hos mæ te æ slokna, saa hjaalpe du
heina Gunnar —
Mabel bare klappet sk jegstumperne paa hans
indsunkne kind og la ham saa varsomt ned paa
puten; snakket saa derpaa til konen om at de
maatte faa bud til lægen straks; hun tilbød sig selv
at betale.
Nei, mente Mrs. Opland rolig, det var bare at
kaste bort penger til ingen nytte; for her kunde
menneskehjælp intet utrette; hun saa da vel at her
var det døden selv som var kommet tilgaards. Men
hun begyndte atter at snakke om hvor galt det var
at de ikke kunde faa fat paa nogen prest. Var
Mabel saa sikker paa at denne studenten ikke kunde
hjælpe en med sakramentet, naar det stod om
som nu?
Mabel foreslog da at de kunde ringe op
Hansens og be Haugland komme over.
“Ja gjaarraa de, du Mabel!”
Den døendes øine stod urolig spørgende paa
dem. —
“Hu ska bære fon ætte dein der norsk-titkjern,
Nils; hain studeinten fraa seminariet som e her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
