Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
støt med disse kvindfolka... Men her laa han
magtesløs. .. Kunde ikke engang passe paa ungen! —
Det er underlig at ligge blottendes alene i et hus
om natten og vente paa nogen som skal komme
straks, akkurat i næste øieblik, og saa den anden
ikke kommer, hverken næste øieblik eller det
derefter, eller — det derefter igjen; — især hvis det
er en lidende som ligger der og venter. Da kan
fantasien ta sig de rareste ting fore og narre
vedkommende like ut i eventyret.
Den nat som ovenfor er fortalt om, da Mabel
fulgte Nils Opland bort til det sidste veiskillet,
mens Harry Haugland holdt sølvbryllupstalen for
“gamle folka” borte hos Hansens, kunde ikke
Larsen faa søvn paa sine øine. Han hadde lagt sig
tilrette med den tanke ikke at sovne før de kom
tilbake; og jo længere han ventet, og de ikke kom,
desto vakere blev han.
Det var vakker juninat med fuldmaane.
Ind-igjennem vinduets mygnet kom hele prærien
strømmende : — græshoppens surren, froskens monotone
kvækken borte fra sumphullene, blomstens hvisken
og tisken, nattevindens melankolske sang i træ og
om hus, — nu og da en fjern dur av et kjøretøi
nede fra landeveien, med latter og leven fra dem
som i det sat, — bares ind til ham; endog hesten
borte i stalden drog hans øre ind i kamerset; var
det ikke mest som stod den der like ved hans side
og knorpet, mens den av og til svanset med
rumpen efter myg og andet fly, som var saa nærgaaende
i sommervarmen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
