Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fik større magt til at tænde. Faren lot avisen synke
og blev liggende at høre paa hende; han var ikke
langt fra at være betagen. Men da hun under
synlig bevægelse fortalte ham at hun hadde sendt
hilsninger til moren med Nils Opland, utbrøt han,
men slet ikke vredt: “End at du kan finde paa
saa meget fjas, Mabel!”
“Det skal du ikke sige. Hvad rart er det i det ?
Hvis Gud tok mot mor, da hun for, som vi tror han
gjorde, og nu Nils kom dit hvor hun er, og det er
jeg sikker paa, — ja hvad rart skulde der saa være
i at han tok med sig en hilsen fra os? — Nei, far,
det synes jeg da ikke er det grand rart.”
“Høh! — Hvad slags hilsen skulde vel det bli ?”
Hans gode humør stod paa nippet til at forlate ham.
I sin iver blev hun ikke opmerksom herpaa, men
blev ved med det som fyldte hende saa helt. “Du
kan være viss paa, at det vil glæde mor, naar hun
faar høre, at vi prøver at gjøre litt godt mot andre.
...Hun forstaar det nok, hun, skal du se,... saa
god som mor var... Og du, far, idag har jeg rigtig
gaat her og tænkt paa noget du og jeg burde gjøre,
eftersom vi har saa god raad til det.” — Hun lot
strømpen hun holdt paa at stoppe, synke og saa saa
godt og stort paa ham.
“Nu da?” — Han hadde tat avisen og lot som
han læste.
...“Ja, nu er det saa trangt om for Mrs.
Opland, der hun gaar og stræver med alle barna; end
om vi tok lille Johnny til os en stund ? — Jeg synes
mest at føle at vi skulde ha likt at ha det gjort mot
os, dersom vi sat i hendes kaar... Det vilde bli let-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
