Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
fik han pludselig en ny idé: “Gaar de an aa fon
te Gud, Larsen?”
“Høh! — Du kan jo prøve.”
Jo, gutten prøvde. “Hello Gud! — — Kain du
kaamaa hit lite! — Ja hit aat’n Johnny, saa æ fer
snak me dæ... Æ e hos’n Larsen no, veit du... Ke
æ vil?... Aa du ska stel me hu Mabel lite.. .Ja; —
me hu Mabel... Hu gret igaarkveld, veit du...
Aa de e vel naa saa manker....”
Larsen var blit høist interessert: “Hvad vaaser
du med nu da, Johnny-mand?”
“Aa... æ tærd’n’ bære at hain fek sjaa æt hu
Mabel .... Ho gret igaarkveld .... stor taara.”
Her fik han pludselig atter en av sine geniale
indskydelser. “Snak aat’n, du Larsen! — Du kain
forklar de; saa hain forstaar de, veit du!” — Og han
rakte ham ivrig instrumentet.
“Aa snak sjøl, du!” lød det sært, og han strakte
den friske haand ut efter “Decorah Posten” paa
bordet ved siden av. Da visste ogsaa Johnny, at
det ikke nyttet mere netop nu.
Skjønt nu Larsen blev liggendes der med avisen,
og gutten holdt et svare leven baade med at bygge
tog og hus, merket han intet. Han hadde faat det
at tumle med som optok ham helt... Et voksent
menneske i sine bedste aar gav sig ikke til at tute
akkurat for ingenting, — selv om det bare var et
kvindfolk... Han hade da vist ikke gjort hende
noget igaarkveld da hun kom hjem... Hvad for
hun foresten og rak paa disse møterne efter...
Han visste ikke den ting som mankerte.... Det
var høilys dag; augustsolen skén saa vakkert uten-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
