Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henry Øien; Mabel viste ham stiltiende ind til
faren, hvor lampen nu var tændt.
Der stod friskt veir av hans hilsen; hans sunde
ungdom gjorde sognemaalet endda mere
spillevende, ordene føk ham i kaate hop ut av munden.
Larsen bare kremtet til hans hilsen, og skygget
med haanden; han hadde ikke set Henry før og
visste saaledes ikke hvem dette var. Riden som
netop var over, hadde faret saa haardt med ham,
at han for øieblikket hadde glemt Henry og hans
komme. Forresten hadde han tænkt sig ham som
en lyshaaret, tilbakeholdende fyr, mens den
ungdom som nu stod foran ham, var saa omtrent det
stik motsatte i alle maater.
Efter at ha hilst godkveld, gik Henry like løs
paa saken: “Du ve snakka me meg, høyre eg?”
Larsen betrakter ham skjelende mistænksomt:
“Hvad er du for en?”
“Han Henry Øien, vait eg! — Han Vetie!
Johnny sa du vilde snakka me meg?”
“Saa, — hm!.... Nu du er han?”
“Jau, dar faur vel naaken væra han og, vait eg.”
Henry skratio godlynt, saa de sterke, hvite tænder
skinte.
Jo længere Larsen saa paa ham, des mindre
likte han ham. “Ha igjen døra!” knurret han.
Henry lukket døren som gik ut paa altanen.
“Kjøkkendøra og!”
“Taale du’kje trækken om sommarn helde?” lød
det deltagende.
“HØh! — Sæt dig!”
Ja, Henry Øien satte sig. Larsen skøv sig læn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
