Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hentydning til hendes far, saaret hende dypt, og
hun spør koldt: “Hvorfor skulde jeg ikke det?”
“Well, well?” — Henry Øien kom i stor
forle-kenhet for hvorledes han skulde faa det sagt saa
pyntelig som mulig... Forresten, hun maatte da
vite det! — Manden var da ikke blit gal, mens han
sat inde og snakket med ham? ...“Well, han e
visst ikje ret i haave sit, han far din.”
“Aa for noget tøv!” Mabel var harm, og det
tilgagns.
“Jau, han ga meg to tusen dalar for at eg ska
raisa te Norge... Han e rædde du aa eg ska gifta
os!” Dette argument burde da være klart nok, ja
det syntes virkelig Henry Øien.
Da var det for Mabel, som naar en har sittet
længe inde i et mørkt værelse, og der saa biir slaat
paa en elektrisk strøm, saa alt staar i blændende
lys; det gjorde synet saa ondt, at hun maatte lukke
øinene til. Men hun saa alt, forstod alt. Klart.
...Saa!... Det var altsaa derfor... Og her stod
hun selv med løsepengene i haanden... Var det
$2,000 han hadde sagt?... Saa?... Det var altsaa,
hvad hun var værd!...
“Ja,” siger hun noget stille og likesom langt
indefra nogensteds, “far kan lete op rare paafund
somme tider; men, — hans forstand er vist saa god
som nogens her vestpaa prærien. — Ja, det skal
være vist!”
Henry Øien gik og smaabandte paa veien
hjemover. .. Var dette bare paafund, saa! — Han trodde
mest de var galne begge to, ja det trodde han! —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
