Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyste av en mild stille glæde. Mrs. Gjertrud
Haugen hilste stille, tilføiet saa endnu stillere: “Det
er varmt ute idag ogsaa/’
Mabel sank ned i lænestolen; pausen som la sig
ovenpaa hilsningen, kjendtes ikke det mindste
trykkende. Om en stund begyndte hun da med det
hvorom hun var kommet; Mrs. Haugen reiste sig
da straks og vilde forlate værelset, men sønnen
stanset hende og ba hende bli. Ved et av disse
streiflys som sommetider pludselig kastes ind over
sjælen — de lærde kalder dem vist intuition — saa
han at her hadde han bruk for hende. Hvad han
ogsaa hadde; for at hun blev, gav Mabel større
tryghet; og det som hun nu sa, blev mere henvendt
til moren end til sønnen.
... .Hun var kommet, sa hun, for at snakke med
presten om far sin; hun vilde gjerne ha ham til at
komme bortover; ikke bare en gang, men ofte....
Det kunde hænde at han var redskapet hvorved det
behaget Gud at la underet ske.... Selv var hun
nok ikke værdig til det... Faren var blit rent borte
for hende i det sidste, — og i de 3 sidste aarene
syntes det som om han stadig var blit værre, tid
efter tid ondere... Allikevel var det mest som hun
følte at han var gjennembruddet nærmere nu end
tilforn....
Saa gav hun sig da til at snøre av sig den byrde
hun i alle disse aar hadde baaret; hun snakket
langsomt og i stille bevægelse. De sat der og rakte frem
saa venlige hænder, tok mot det hun la fra sig med
saa stor forstaaelse og paa en saadan kjærlig maate,
at det gav velsignet lise for hende. Det letnet saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
