Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
da; han er allerede forhærdet, den mand... Sten,
stok forhærdet.”
“Ja ja, gutten min; vi faar nu være taalmodige
og se tiden an,” formante hun mildt og moderlig.
“Se tiden an? — Ja det var en sak! — Nei i
denne kveld skal jeg snakke med hende om alt....
Hun skal da ikke gaa der med alt dette der alene...
Ikke en time længere!” Han var allerede ute i
gangen og fandt hatten.
Moren raadet fra paa det bestemteste. Han
maatte ikke reise dit nu; — ikke endnu paa en
stund.... Nu skulde de i sammen lægge saken i
Guds haand, og ikke være framfusende! —
Han smaaplystret ute i gangen og hørte kun
halvt; da han er færdig, kommer han ind, gaar bort
til moren og lægger hænderne paa hendes knæ, slik
som han var vant til det fra gutten av naar han vilde
være rigtig overbevisende. “Se nu her, du kjære,
søte, snille mor! — Hvorfor tror du Gud paa saa
forunderlige veie har ført mig her ut til Syd Dakota
og latt mig træffe hende, — git mig det som ikke
har times noget menneske? — Er det ikke fordi han
vil at den ene skal hjælpe den anden i nødens stund?
Og nu gaar jeg her hjemme hos dig og har bare det
som godt er, men hun gaar der og baler med denne
gamle, vriete pigtraadbundten, som hun river sig
til-blods paa, og endda skulde jeg ikke gaa bort og ta
hende i haanden og sige hende et godt ord om ikke
andet? — Velsigne dig, mor, som du kan snakke!”
Han reiste sig, klappet hende ømt paa kinden og
skyndte sig paa dør.
Naar han ba paa den maa ten, var det ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
