Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
“Neinei! — Aa frist mig ikke slik! — Hvad var
det vor Frelser gjorde? — Var det ikke ondskap av
folket ogsaa ? — Er ikke du prest!” —
“Ja men du maa da forstaa —!”
Hun reiste og la begge bænder paa hans skuldre.
“Nu maa du høre mig!” Hun syntes at ha møie med
hvert ord hun fik fram. “Du faar kalde dette hvad
du vil.... Du faar tro om mig hvad du vil, men far
kan jeg ikke forlate.... Det er et særskilt kald Gud
har git mig, dette! — Forlater jeg ham, — saa gaar
jeg visselig fortapt!––––––
— Og eder begge kan jeg ikke ta paa mig!” —
Skjønt der var ting i det som hun nu hadde sagt,
han ikke klart forstod, lot han det fare. Han følte
hendes store vaande, og visste hun tænkte ædelt;
hun stod ham saa fristende nær, og i de uvilkaarlige
følelsers vold som han nu var, grep han om hende
og trak hende lidenskapelig til sig. “Men jeg skal
vente! — Vente saa længe du vil!”
“Men du maa ikke vente!” Hun blev hysterisk
ivrig. — “For al den ting ikke! — Hører du, Einar!”
Han ler tungt. “Ikke det heller, du! — Men nu
har jeg ikke set nogen anden kvinde jeg skulde like
at gifte mig med.... Faar det vel neppe heller.”
Da snor hun sig ut av hans favntak og skyver
ham fra sig med magt. — “Aa du maa ikke vente!
Hører du! — Eller vil du at jeg skal gaa her og
stunde livet av min egen far!” — Hun sprang fra
ham og ind i hysterisk graat.
Han blev længe staaende og se efter hende. —
Længe. Smerten drev i skyer for hans syn og
gjorde det dimt. Endelig satte han sig op i bug-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
