Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nosen. Larsens øine hang ved ham hele tiden; for
denne ene gangen hændte det underlige, at han
fattet tillid til en fremmed ved første øiekast. Da saa
lægen endelig var færdig, satte han sig ned og
skrev nogen recepter; men de gav han til Mabel.
Tilsidst kunde ikke Larsen bare sig længere og
spurte: “Jeg biir vel bra igjen?”
Herpaa fik han intet svar; lægen gav sig
isteden til at gaa fram og tilbake i stuen; stod længe
og saa ut gjennem ett vindu, gik saa over til det
andet og blev staaende der; og da han atter
snakket, var det om prærien. Dette var det peneste
farmland han hadde set, sa han. Det var vel god
kvalitet? Og høie priser? — Omsider kom han
bort til sengen, tok atter stolen som der stod. og
satte sig. Saa begyndte han at gi raad, rolig og
professionelt, som slike mænd pleier.
... .Jo roligere han kunde holde sig, des bedre.
.... Det gjaldt for ham at lægge sig efter absolut
ro. Ikke bare legemlig; men især for sindet...............
For det meste han syntes at trænge, var sindets
hvile.... Sindsrystelser burde han se at undgaa
mest mulig, — endog spændende læsning.... For
ham gjaldt det at faa hver dag til at rinde stille
hen.... Stelte han sig slik, kunde han leve
upaa-klagelig bra, og i mange aar endnu... Syk var
han egentlig ikke. De legemsdele som var i
funktion, arbeidet saa nogenlunde normalt.... Tilsidst
raadet han dem til at anskaffe sig en anden seng,
et specielt slag netop for saadanne tilfælder; den
kostet en hel del penger; men han vilde ikke angre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
