Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noget. — Ellers saa trodde hun nu ikke det da. Men de
kunde da ta forholdsregler. Og saa hadde de flyttet med
sengklærne bort i høiet.
Da de hørte folk komme tilgaards den natten, vilde
Lizzie straks op og se hvad de foretok sig, og hvem det
var som for der paa denne tid av døgnet. For hun kjendte
sig slet ikke videre ræd. — Hun skulde like at snakke
med karene! hvisket hun til Louis.
Det var værre med Louis. Han laa der og skalv som
i frysning. Aldrig hadde han omfavnet konen som den
natten.–––––––-Da baalet tok til at lyse ute paa tunet,
blev det dog næsten umulig at holde hende. Han stønte
da ind i øret paa hende at hun fik ikke rikke sig av
flekken, og saa klemte han til saa hun knapt kunde trække
pusten.––––––-Da saa kulene begyndte at synge i luf-
ten, og noget senere der blev slikt leven inde ved
fjøs-væggen, var det som blodet størknet i ham. — Men da
branden tok til at brøle i luften, — da var hun ikke til at
holde. Hun slet sig fra ham, kom sig ned av høistakken
og hen til en sprække i væggen, hvorfra hun kunde se ned
paa altsammen. — Der stod hun da og saa paa at huset
brandt ned. Hun for med begge hænder rundt livet. Lette.
Kjendte. Hun dirret, der hun stod. Rødere end baalet i
natten brandt hendes store øine. Men hun var kold og
rolig. Ikke en lyd, ikke et suk undslap hende. Læbene
var saa tørre at det gav fysisk lidelse. Over det furete
aasyn laa der noget som lignet et smil. Som huset litt
efter litt forvandledes til aske, fornam hun det tydelig
som om asken la sig over hende, — tungt, og saa tyngre, —
i store hauger. Og hun trak pusten som hadde hun
aande-nød. — Men den var saa kold, den asken. Koldere end
høstnatten ute. Hun kjendte hun frøs under den, frøs,
frøs!–––––––Alt i hende stivnet, blev til aske, — kold
aske.
Som branden mindsket, droges hendes syn til de mænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
