Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Vendela, og jeg forbinder noget mere med det
Udtryk, end Du gør. Hügo har gjort mig megen
Sorg, og jeg vil slet ikke sige, at jeg paa Forhaand
er stemt for at invitere ham. Men vi er saa faa
Ahrenfeldter, og Hugo er en Ahrenfeldt. Jeg talte
med ham, sidst jeg var i Byen, og det maa man
lade ham, man kan se paa ham, at han ikke
hedder Petersen. En Pokkers køn Knægt er han
bleven, og nu fik han sin Attestats, ganske vist
med haud, men han fik den.«
Onkel Rudolf rystede paa Hovedet igen og
saa betænkelig ud.
»Jeg synes ikke godt, vi kan lade være at
indbyde ham. Han staar nu paa Skillevejen efter
sin vidtløftige — meget vidtløftige Ungdomsperiode.
Maaske vi kunde redde ham for vort Selskab; nu
er det maaske netop Tiden. Og Fyren har jo
Manerer — upaaklageligt, bare han var mere
vederhæftig — pokkers fiks og køn er han, og
fornøjelig.«
»Du gør mig helt nysgerrig, Onkel Rudolf,«
faldt Vendela ind. »Hugo har I alle sammen
behandlet en mauvais sujet, — jeg har aldrig
tænkt paa ham. Men nu synes jeg selv, at det
er min Pligt, som Slægtens Hoved, at sørge for
ham.«
Vendela sagde dette med dyb Alvor, som
følte hun hele Vægten af sine feudale Forpligtelser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
