- Project Runeberg -  Bjørnø. Roman /
32

(1900) [MARC] [MARC] Author: Palle Rosenkrantz
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

32

Han nærede meget Venskab for Flemming,
hvis rolige Væsen og korrekte Optræden, netop
ved den Modsætning det frembød til hans egen
Karakter og hans egne Vaner, øvede en stor
Tiltrækning paa ham.

Flemming havde intet mod Hugo, hvem han
havde kendt nøje i sin Officerstid i Hovedstaden.
Men Omgangen dem imellem var aldrig bleven
rigtig intim, da Flemming først og fremmest var
en ivrig Kamerat i sit Korps, og de andre
Officerer aldrig havde kunnet lide Hugo, ligesom
Hugos Omgang laa Flemming fjernt.

Hugo og Flemming sad i Flemmings Værelse
paa Strandnæs, med Udsigt over mod Bjørnø, og
talte om Gæsterne og Livet derovre. Hugo førte
Ordet:

»Oxenbridge — Lord Elephant, som vi har
døbt ham, vi to er gode Venner. Lorden har sin
Dag delt i to Epoker: For Whiskyen og efter
Whiskyen. For Whiskyen — den falder ved 5-Tiden
— siger han ikke et Ord, bogstavelig talt ikke en
Stavelse. Og efter Whiskyen taler han om
»Politiks«, forstaar Du, med to l’er og et meget
langt s.«

»Ikke om andet?« spurgte Flemming.

»Næsten ikke, Beaconfield, Gladstone, som
han hader og afskyr, og Salisbury. Som den Mand
kan sige Salisbury, det kommer saa langt nede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 16:34:33 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/rpbjorno/0042.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free