Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
54
Du skal se, det hjælper nok. Auntie har givet
mig en saa fuldstændig Opdragelse, at jeg nok
er i Stand til at faa noget ud af Dig. Men Du
skal være lydig og artig, ellers bliver jeg striks,
og jeg kan godt være striks.«
Det var ved Solnedgangstid. Der rugede en
sælsom Vellugt over Parkens Gange, Luften var
saa mild og sval, mættet med Velvære.
Vendela saa straalende ud i sin lyse, klare
Kjole uden Smykker, med en frisk Maréschal
Niel-Rose i det lyse, smukt opsatte Haar. Hun havde
slynget et mangefarvet italiensk Shawl over sine
Skuldre og bar i Haanden en lille fin Stok med
en Guldknap.
Uden at tænke over hvorhen de gik, kom de
langt bort fra de andre, gik ligesom ganske for
sig selv, bort fra Pligterne og Selskabssangen,
talende sammen som to gode Venner, der har
meget at sige hinanden og er glade ved at faa
Lejlighed til det.
Prinsen og Margaret fulgtes ad til Hojen.
Vinen havde gjort ham snaksom, og han gjorde
stormeride Kur. Det morede Margaret, hendes
brune Øjne spillede af Liv, og hun svarede kvikt
og raskt paa hans lidt dristige Bemærkninger.
I en af de tætte Gange, som de kom
igennem, forsøgte den lille Prins at lægge sin Arm
om hendes Liv, men Margaret snoede sig fra ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
