Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Vendela trak paa Skulderen. »Oprigtig talt,
Hugo, naar Du endelig en Gang fatter en virkelig
Beslutning, saa kunde Du gerne sætte Dig et lidt
større Maal. Det vrimler af Naturbeskrivelser, af
synkende Sol, af Sol, der staar op, af Sol, der
staar højt paa Himlen, af grønne Buske og gule
Marker — hele Stemningsgalleriet, ligesom Miss
Jennys Palet.«
Hun lagde sin Haand paa hans Skulder.
»Saa maa Du hellere lade være med at
digte, Hugo.«
»Jeg vilde ikke digte som de andre, Vendela.
Foler Du ikke selv, hvor dette Billede taler til os,
taler sit forunderlige levende Sprog, ligesom
udstraaler Varme, en forunderlig, mildt betagende
Stemning — der meddeler sig til os, rent
legemligt, gennem fysisk Paavirkning af vore Sanser.
Det vilde jeg forsøge at genfortælle, gribe de
enkelte Fremtoninger, der skaber denne
forunderlige Totalvirkning. Vise, at der til hvert Indtryk
svarer Ord, og at disse Ord kunne kædes til
hverandre, saa at de løser de bundne Tanker, aabner
for alt, hvad der stænger Sjælen, befrier og
hellig-gor. —
Jeg er alligevel ikke Digter, Vendela, jeg
foler det alt sammen, men jeg "kan ikke sige det
— foler Du det ikke ogsaa?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
