Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6i
Blikket glide hen over Landskabet og sluttelig saa
roligt smilende paa de to.
»Det er kont og det foles kont, hvorfor saa
snakke saa meget om det?«
»Flemming har Ret,« kom det mut fra Hugo.
»Flemming har altid Ret,« sagde
Vendela, »og nu hjemad, vi maa finde Hans kgl.
Højhed, forinden han bortforer Margaret til en af
sine Pagoder. Jenny please.«
Saa gik de tilbage til Slottet.
Oppe i Salen bød Tjenerne Teen rundt, og
det Tidspunkt var kommet, da der skulde gøres
Musik, som det hedder.
Det er dette klassiske Tidspunkt, hvor alle
andre Nydelsesmidler er forsøgte.
Selskabet er mæt, man har talt ud, man har
ikke mere at sige hverandre; men det er for
tidligt at bryde op, noget maa der gøres — og saa
gør man Musik.
I Reglen er der to, højst tre af det hele
Selskab, der har virkelig Sans derfor, virkelig
Forstand derpaa. Men det hører med til god
Opdragelse at kunne sidde stille lyttende, tilsyneladende
nydende og tagende imod Musikken.
Lord Oxenbridge var den ærligste, han gik
ganske rolig, da de første Akkorder lød. Det
gjorde han altid, og gjorde det ostentativt for at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
